ASML fastholder forventningerne til 2025

ASML tjener flere penge end forventet og fastholder guidance for 2025. Der er dog fire områder, hvor en eskalerende toldkrig kan ramme dem.

Tidligt i morges offentliggjorde ASML (AMS:ASML), som er verdens førende leverandør af fotolitografi-systemer til chipindustrien, regnskab for første kvartal. 

Regnskabet viste en omsætning på €7,74 mia., hvilket var 0,5% under analytikernes konsensusestimat. Nettoindtjeningen per aktie var €6,00 og dermed 3,6% bedre end forventet. I forhold til samme kvartal sidste år det en omsætningvækst på 46% og indtjeningsvækst på 93%.

Bruttomarginen var 54%, hvilket også var bedre end forventet. Der blev i årets første kvartal lagt nye ordrer for €3,9 mia., hvilket var næsten €1 mia. mindre end det, som analytikerne havde forventet. Der er den nuværende toldusikkerhed ikke uvæsentlig.

For hele året fastholder ledelsen den tidligere guidance om en omsætning mellem €30 og €35 mia. og en bruttomargin mellem 51% og 53%.

Vi har herunder vist en video fra i morges, hvor CEO Christophe Fouquet og CFO Roger Dassen sammen gennemgår regnskabet og forventningerne til fremtiden.

I eftermiddag afholder ledelsen deres earnings call, som vi naturligvis deltager i. Her har analytikere og investorer også mulighed for at stille uddybende spørgsmål til regnskabet og fremtidsudsigterne. 

Toldkrigen stiller mange ubesvarede spørgsmål

Ved morgenens gennemgang af regnskabet nævnte CFO Roger Dassen fire områder, hvor ASML potentielt kan blive påvirket af en eskalerende toldkrig. 

Told på systemer sendt til USA. Direkte told på hele fotolitografi-systemer, som ASML eksporterer til amerikanske kunder.

Told på reservedele og værktøjer brugt til service i USA. Hvis ASML sender komponenter eller værktøjer til USA, som skal bruges til vedligeholdelse og opgraderinger, kan disse blive pålagt told.

Told på importerede varer til ASML’s amerikanske produktion. ASML har produktionskapacitet i USA. Varer og materialer der importeres til brug der, kan blive ramt af told.

Told fra andre lande på varer sendt fra USA. Andre lande kan pålægge told på ASML komponenter og produkter, som sendes fra deres amerikanske lokationer til resten af verden.

Roger Dassan nævner samtidig, at der på nuværende tidspunkt er flere spørgsmål end svar, og at de endnu ikke kan konludere på, hvordan eventuelle nye toldsatser konkret kommer til at påvirke deres økonomi. Derudover forklarer han, at hele økosystemet lige nu er i tæt dialog om, hvordan man sammen kan reducere konsekvenserne mest muligt.

ASML har pricing power

Ledelsen nævnte i forbindelse med regnskabet, at de områder der vokser mest i chipindustrien, kræver et komplekst og mere fint design, hvor præcision er altafgørende. Og det er præcis der, hvor ASML har en stærk markedsposition og en voldgrav, som er tæt på umulig at konkurrere med.

Som de bedre end forventede bruttomarginer viser, har ASML pricing power og mulighed for at sende mange forøgende toldudgifter videre til deres kunder. I takt med at efterspørgslen efter de mest avancerede systemer stiger, vil den pricing power forblive intakt.

Helt uramt vil de dog ikke blive, hvorfor vi stadig følger tæt med i, hvordan toldkrigen udivkler sig.

Vi har bemærket, at ASML aktien falder 6% i dagens tidlige handel og nu er prissat til 23 gange de næste tolv måneder forventede nettoindtjening. 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Jackson Hole tale sendte vækstaktier i vejret

Jackson Hole tale sendte vækstaktier i vejret

iStock-2035571068.jpeg

Gode regnskaber validerer stærkt AI økosystem

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på fonden og vores investeringsunivers. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.