Ugens store samtaleemne var nyheden om, at Novo Nordisk (CPH:NOVO-B) efter blot 56 dage afbryder samarbejdet med Hims & Hers (NYSE:HIMS), der driver en fremadstormende digital sundhedsplatform.
Udmeldingen fra Novo Nordisk fik mandag Hims & Hers aktien til at falde næsten 35% på en enkelt dag. Aktien har dog siden gjort et et godt comeback med stigninger torsdag og fredag på henholdsvis 11% og 7%. Zoomer vi lidt ud, så har Hims & Hers aktionærerne de sidste tolv måneder haft et afkast på 147%, mens Novo Nordisk aktien har tabt 56% af sin værdi.
I fonden Horizon3 Innovation har vi udnyttet kursfaldet tirsdag til at købe flere aktier i Hims & Hers, som fylder cirka 2,5% af fondens portefølje. Fonden ejer ingen aktier i Novo Nordisk.
De givne oplysninger i dette ugebrev er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer og skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i Hims & Hers.
Baggrunden for samarbejdet
Hims & Hers er en hurtigtvoksende sundhedsplatform, som blandt andet tilbyder sine 2,4 mio. abonnenter behandlingsforløb inden for vægttab og hudsygdomme. 60% af virksomhedens abonnenter deltager i et personificeret behandlingsforløb, hvor Hims & Hers med hjælp fra AI kan tilbyde patienterne personligt tilpassede behandlingsforløb baseret på symptomer, data og klinisk historik.
3. april i år blev det offentliggjort, at Hims & Hers og Novo Nordisk havde indgået en aftale om distribution af GLP-1 midlet Wegovy. I stedet for at betale mellem $1.300 og $2.000 om måneden for et behandlingsforløb, kunne de amerikanske patienter i stedet betale under $600 hos Hims & Hers.
Aftalen synes dengang god for Novo Nordisk, som kunne vise de amerikanske myndigheder, at høje priser på medicin i USA ikke skyldes urimelige priser fra Novo Nordisk men snarere mange fordyrende distributionsled. For Hims & Hers var aftalen også god og med til at blåstemple dem som en seriøs aktør på det amerikanske sundhedsmarked.
Novo Nordisk beskylder Hims & Hers for lovbrud
Novo Nordisk afbrød samarbejdet med en begrundelse om, at Hims & Hers er fortsat med at sælge compounded GLP-1 produkter. Det var muligt for Hims & Hers og andre at sælge compounded GLP-1 produkter, som er sammensatte versioner af det aktive stof Semaglutid.
Compounded produkter er lovlige i USA under visse betingelser, men bliver dog betragtet som en nødsforanstaltning. Produkterne er lovlige i to situationer. Det gælder, hvis den originale medicin er i restordre eller hvis det kan dokumentere, at patienten har behov for en tilpasset version frem for standardproduktet Wegovy.
21. februar i år meddelte de amerikanske FDA myndigheder, at Semaglutid ikke længere er i restordre. Den beslutning bruger Novo Nordisk til at hævde, at Hims & Hers bryder loven ved fortsat at markedsføre og sælge compounded GLP-1 – og ifølge Novo Nordisk underminerer patienternes sikkerhed.
Hims & Hers er ikke overraskende uenige
Hims & Hers afviser ikke overraskende anklagerne fra Novo Nordisk og siger, at alle compounded behandlinger på deres platform ordineres at læger og udelukkende i tilfælde, hvor klinisk nødvendighed er dokumenteret. Altså det andet af de to tilfælde, hvor det er lovligt at sælge compounded produkter.
Ifølge CEO og medstifter Andrew Dudum forsøger Novo Nordisk at begrænse adgangen til alternativer og understrykke patientvalg og lægefaglig uafhængighed. Han kalder samtidig Novo Nordisk ledelsens opførsel for skuffende og hævder, de forsøger at vildlede offentligheden med deres beskyldninger.
Samtidig skriver han i et opslag på X, at Novo Nordisks kommercielle afdeling de seneste uger har lagt stort pres på Hims & Hers for at markedsføre Wegovy uanset, om det er bedst for patienterne eller ej. Andrew Dudum nægter at bukke under for det pres og vil i stedet fortsætte med at sælge de produkter, som patienternes symptomer, data og kliniske historik dokumenterer er bedst for dem.
Genbesøger man ledelsens earnings call for første kvartal, er det værd at bemærke, at 60% af Hims & Hers’ abonnenter deltager i et personificeret behandlingsforløb, hvor data, laboratorieresultater og AI-værktøjer bruges til at understøtte kliniske beslutninger. Man kan med andre ord sige, at Hims & Hers platformen er skabt og struktureret til netop at understøtte og dokumentere personificerede behandlingsløsner til et voksende antal amerikanere, som søger bedre og billigere sundhedsløsninger.
Compounded produkter er lovlige i USA under visse betingelser, men bliver dog betragtet som en nødsforanstaltning. Produkterne er lovlige i to situationer. Det gælder, hvis den originale medicin er i restordre eller hvis det kan dokumentere, at patienten har behov for en tilpasset version frem for standardproduktet Wegovy.
21. februar i år meddelte de amerikanske FDA myndigheder, at Semaglutid ikke længere er i restordre. Den beslutning bruger Novo Nordisk til at hævde, at Hims & Hers bryder loven ved fortsat at markedsføre og sælge compounded GLP-1 – og ifølge Novo Nordisk underminerer patienternes sikkerhed.
Uafbrudt vækst uden Novo Nordisk
I fonden ser vi helst, at Hims & Hers etablerer samarbejder med alle ledende pharmavirksomheder. Men det forudsætter også, at de ikke skal gå på kompromis med deres værdier og vision om at blive en ledende aggregator inden for sundhed på linje med det, som Airbnb er inden for rejser og Uber er inden for mobilitet.
I figur 1 herunder er det vist, hvordan Hims & Hers’ omsætning og bruttoresultat er vokset henholdsvis 95% og 130% årligt fra 2018 til og med 2024.
Indtil videre har Hims & Hers kun offentliggjort regnskab fra første kvartal af 2025. Der steg omsætningen i forhold til samme kvartal sidste år med 111% til $586 mio. Bruttoresultatet var $431 mio. svarende til en bruttomargin på 74%.
Værd at bemærke er det, at Novo Nordisk kun har spillet en rolle i Hims & Hers væksthistorie i 56 af de 2.555 dages historisk, der er vist i figur 1 ovenfor. Økonomisk er samarbejdet med Novo Nordisk således kun en fodnote i Hims & Hers væksthistorie, hvis det da overhovedet kan ses.
Når det er sagt, så forventer Hims & Hers ledelsen i 2025 at sælge fedmebehandlinger for $725 mio. Det svarer til 31% af den totale forventede omsætning for 2025 på $2,35 mia. Den 5. maj bekræftede CEO Andrew Dudum denne forventning og forklarede, at det vil komme fra eksempelvis orale vægttabsprodukter, som vokser mere end 300% årligt.
Derudover lancerer de til marts Liraglutid, som er et FDA godkendt GLP-1 produkt, som de også forventer vil bidrage til de $725 mio.
Brandede GLP-1 produkter som Wegovy blev kun nævnt som noget, der potentielt kan bidrage – ikke mere end det. Samtidig hæfter vi os også ved, at Hims & Hers heller ikke opjusterede deres guidance efter offentliggørelsen af samarbejdet med Novo Nordisk den 3. april.
To scenarier kan afgøre investeringscasen
I fonden Horizon3 Innovation ser vi to scenarier, som kan få indflydelse på vores investeringscase for Hims & Hers aktien.
Det første scenarie er, at Novo Nordisk ledelsen har ret i deres anklage om, at Hims & Hers bryder loven ved fortsat at markedsføre compounded GLP-1 trods det, at FDA den 21. februar i år meddelte, at Semaglutid ikke længere er i restordre på det amerikanske marked.
Det vil øge risikoen for juridiske sanktioner og muligvis også erstatningsansvar. Samtidig vil troværdigheden blandt kunder, partnere og investorer blive mindre, hvilket vil være skidt for Hims & Hers. Omvendt kan de økonomiske tab også vise sig at være begrænset, da de allerede er i gang med erstatte compounded GLP-1 med føromtalte orale produkter og Liraglutid.
Det andet scenarie er, at Hims & Hers opererer inden for de regulatoriske rammer og dermed kan dokumentere, at de udelukkende ordinerer compounded GLP-1 til de patienter, hvor det dokumenteret er den bedste løsning. Det vil øge tilliden fra både patienter og de amerikanske sundhedsmyndigheder samtidig med, at det vil validere Hims & Hers’ platform og unikke value proposition.
Omvendt vil scenarie 2 give et prestigetab til Novo Nordisk, som dog endnu heller ikke har rejst nogen sag mod Hims & Hers. De har heller ikke fremlagt dokumentation for de beskyldninger, de retter mod Hims & Hers.
Set med fondens øjne er scenarie 2 naturligvis det mest attraktive. Og I fonden vil vi derfor selvfølgelig følge nøje med efterspillet i det afbrudte samarbejde mellem Novo Nordisk og Hims & Hers.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.