Horizon3 fastholder topplacering blandt danske vækstfonde

Horizon3 fastholder topplacering på liste over danske vækstfonde. Derudover også nyt fra monday.com, Global-e, Adyen og Nybank.

Regnskabssæsonen er for vores vedkommende på vej ind i den afsluttende fase. Med ugens regnskaber fra monday.com, Global-e og fintech virksomhederne Adyen og Nu Holdings har 24 af fondens 30 virksomheder nu afholdt earnings call tal for kvartalet, der sluttede 30. juni.

Alle undtagen Adyen leverede højere vækst og indtjening, når regnskaberne sammenlignes med analytikernes konsensusestimater. Den negative afvigelse fra Adyen skyldes mere valutamodvind fra en faldende dollarkurs end tab af konkurrenceevne eller strukturel medvind.

Mere om det og de andre regnskaber længere nede i ugens opdatering.

De givne oplysninger i dette ugebrev er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt mere om vores disclaimer her.

Copenhagen Allocation placerer Horizon3 øverst på watchliste

I ugens løb udkom en frisk rapport fra Copenhagen Allocation Partner, som blandt andet laver uvildige analyser af alle danske fonde. Rapporten, som udkom 13. august, rangeres fonden Horizon3 Innovation, kl n med en tolv måneders afkast på 29,90% bedst af alle danske vækstfonde på deres watchliste.

I tabel 1 herunder har vi vist de fem bedst placerede danske vækstfonde i rapporten. Grunden til, at vi ikke har fået en kvalitetsscore er, at Copenhagen Allocation Partner først giver en formel score, når en fond har minimum tre års historisk. Den milepæl passerer vi til februar næste år, hvorefter vores udloddende afdeling af fonden vil få tildelt en score mellem 1 og 100.

Tabel 1 - Top 5 placering på Copenhagen Allocations Partners watchliste over vækstfonde
Fond
12 måneders afkast
Kvalitetsscore
Horizon3 Innovation, kl n
29,9%
Baron Global Aktier
26,2%
5
BankInvest Engros Globale Aktier KL
19,2%
50
Sydinvest Megatrends W DKK d
19,2%
Wealth Invest Secure Select Aktier
18,0%
53

Det gennemsnitlige årlige afkast for den danske og europæiske peer gruppe er henholdsvis 7,4% og 7,8%. For den eurpæiske første kvartil er afkastet 25,4%. År til dato er det gennemsnitlige afkast for den danske peer gruppe minus 2,8%, mens den europæiske har gjort det lidt bedre med et gennemsnitligt negativt afkast på 2,5%.

År til dato har fonden Horizon3 Innovation, kl n lavet et positivt afkast på 3,33%. Fondes underliggende aktier har gjort det væsentligt bedre end det. Men afkastet lider under, at den amerikanske dollarkurs siden årsskiftet er faldet 11,5% i forhold til den danske kroner.

Vi glæder os over, at fonden fastholder førstepladsen på Copenhagen Allocation Partners watchliste. Især set i lyset af den volatilitet der har præget aktiemarkedet det seneste år. Det ser vi som en validering af fondens investeringsstrategi, selv om historisk afkast ej er en garanti for fremtidigt afkast.

Monday.com aktien straffes trods flot regnskab

Mandag offentliggjorde softwarevirksomheden monday.com (NASDAQ:MNDY) , som hjælper virksomheder med at organisere og drive arbejdsopgaver og projekter på en bedre måde, med regnskab. Omsætningen er siden andet kvartal sidste år steget til 27% til $299 mio. Det var et par procent bedre end forventet af analytikerne.

Nettoindtjeningen steg 16% til $1,09 per aktie., hvilket var 27% over analytikernes konsensusestimat. Den frie cash flow margin var 21% af omsætningen. Bruttomarginen i andet kvartal var 90%.

Dykker vi længere ned i regnskab var det positivt at se antallet af store kunder, som bruger mere end $100.000 om året, vokse 46% i forhold til andet kvartal sidste år. Antallet af kunder, der bruger mere end $50.000 årligt, steg 36% til 3.702 kunder. Net retention rate var 111% og 117% for de største kunder.

Det positive regnskab til trods faldt monday.com aktien næsten 30% efter regnskabet. Det er meget på en enkelt dag men desværre også en del af pakken for porteføljens tier 3 positioner. Det er samtidig også hovedårsagen til, at vi i fonden kun tillader tier 3 aktier at fylde op til 3%.

Så meget fylde monday.com positionen ikke inden regnskabet, hvorfor vi også har kunnet bruge det drastiske kursfald til at købe flere aktier til en lavere kurs. Hvilket vi også har gjort.

Blandt analytikere og kommentatorer er der givet flere forklaringer på mandagens store kursfald. Den ene er, at ledelsens opjustering af guidance for hele 2025 var mindre end forventet taget det gode første halvår i betragning. Den anden er, at OpenAI’s GPT 5, som blev lanceret for nyligt, har skabt ny frygt for, at AI-agenter vil gøre mange softwarevirksomheder helt overflødige.

Monday.com positionen fylder knap 2% af fondens portefølje.

Global-e hævede guidance for hele 2025

Onsdag morgen offentliggjorde den israeliske e-commerce virksomhed Global-e (NASDAQ:GLBE) deres regnskab for andet kvartal. Handelsvolumen faciliteret af Global-e steg 34% til $1,45 mia., mens omsætningen voksede 28% til $214,9 mio. Begge tal var cirka 4% bedre end den guidance, som ledelsen tidligere har givet.

Nettoindtjeningen er på tolv måneder steget fra $0,17 til $0,20 per aktie. Det frie cash flow for andet kvartal var $63,5 mio., svarende til 30% af omsætningen.

Virksomhedens attraktive value proposition inden for cross-border og direct-to-consumer handel tiltrak i andet kvartal blandt andet danske SteelSeries, britiske Jackie og amerikanske Life360. Derudover udvidede de samarbejdet med Bang & Olufsen og Diesel, som de skal hjælpe med at sælge produkter i Hong Kong.

CEO Amir Schlachet nævnte på onsdagens earnings call, at Global-e har en særdeles stærk pipeline med nye kunder og de oplever øget interesse fra både nye og eksisterende kunder. Mere uforudsigelige toldregler er af årsagerne, da Global-e netop hjælper deres kunder med at forenkle den del.

Af samme grund hævede Global-e også deres guidance for hele 2025. De forventer nu en handelsvolumen i niveauet $6,37 mia., når taget udgangspunkt i midtpunktet for deres opdaterede guidance. Omsætningsforventningerne blev hævet fra $930 til $947 mio. og EBITDA guidance fra $180 til $190 mio.

Kursmæssigt havde Global-e aktien en besynderlig dag. Fra at være oppe med cirka 15% i formarkedet endte den dagen i minus. To forhold trak kursen ned. For det første blev opjusteringen af guidance opfattet som konservativ i forhold til det stærke andet kvartal. Og for det andet skabte ledelsens kommentarer om mulige ændringer i amerikanske toldregler øget usikkerhed.

Af samme grund handler Global-e aktien til prissætning på under 27 gange de næste tolv måneders forventede nettoindtjening. I figur 1 er det vist, at det er den laveste prissætning, virksomheden har haft de sidste tre år.

Figur 1 - Sidste tre års P/E værdi for Global-e aktien

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

Jackson Hole tale sendte vækstaktier i vejret

Jackson Hole tale sendte vækstaktier i vejret

iStock-2035571068.jpeg

Gode regnskaber validerer stærkt AI økosystem

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på fonden og vores investeringsunivers. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.