- Investeringscase
Investeringscase for Confluent aktien
Vi har ejet Confluent aktien siden 2. november 2023, hvor åbningskursen var $15,95. Dette er ingen anbefaling til andre om at købe eller sælge Confluent aktien.
- Confluent aktien
Kort om Confluent
Confluent (NASDAQ:CFLT), som er grundlagt i 2014 af tidligere medarbejdere fra LinkedIn, er i dag en af verdens ledende virksomheder inden for datastreaming i realtid. Virksomheden er grundlagt af Jay Kreps, Neha Narkhede og Jun Rao, som også er opfinderne bag open source platformen Apache Kafka, der gør det muligt for virksomheder at bygge applikationer og systemer, som kan håndtere store mængder data i realtid.
Confluent er anerkendt som pioner inden for datastreaming og anses som en vigtig spiller i den globale datainfrastruktur. Analysehuse som Gartner og Forrester har flere gange placeret Confluent som markedsleder inden for datastreaming på grund af deres innovation, skalerbarhed og omfattende produktportefølje.
En af Confluent’s største styrker er deres evne til at hjælpe virksomheder med at opbygge en moderne datainfrastruktur, der kan håndtere realtidsdata på tværs af systemer og cloudmiljøer. På den måde skaber de værdi for virksomheder, der ønsker at forbedre deres effektivitet og skabe nye forretningsmuligheder.
Confluent har en ambition om at transformere måden, hvorpå data bliver behandlet og brugt i realtid. De har gennem årene opbygget en stor kundebase, som inkluderer nogle af de største virksomheder i verden. Deres strategi er fortsat at udvide deres platform og vinde end endnu en større andel af markedet.
Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil og investeringshorisont, skal vores investering ikke ses som en anbefaling til andre om hverken at købe eller sælge Confluent aktien.
Lær mere om Confluent aktien
- Bærende hypoteser for Confluent aktien
Investeringscase for Confluent
Herunder er beskrevet, hvorfor vi har investeret i Confluent aktien. Det skal ikke ses som en anbefaling til andre om at gøre det samme. Vi henviser til vores disclaimer.
Strukturel medvind
Data anses som den moderne tids guld. Alt andet lige vil det øge efterspørgslen efter de services, som Confluent tilbyder markedet.
Stor kundeloyalitet
Mange organisationer har allerede integreret Kafka i deres datainfrastruktur. Og det er krævende og omkostningsfuldt at skifte.
Skalérbar forretningsmodel
Confluent har en skalérbar og profitabel forretningsmodel med stigende indtjeningsmarginer. Det er for os vigtigt.
Stort vækstpotentiale
Det er analytikernes konsensusforventning, at Confluent vil øge omsætningen med cirka 15% årligt fra 2024 til 2030.
Voksende frit cash flow
Confluent blev frit cash flow positive i 2024 med en margin på 3,2%. Den forventes at vokse i takt med, at Confluent når kritisk skala.
Skin-in-the game
De to stiftere Jay Kreps og Jun Rao ejer cirka 12% af alle aktierne i Confluent. Det øger sandsynligheden for samme motivation som investorerne.
- Økonomiske forventninger til Confluent
Analytikernes konsensusestimater
Vi har herunder vist analytikernes konsensusforventninger til den fremtidige omsætning, driftsindtjening og nettoindtjening per aktie.
Tallene er vist på non-GAAP basis og hentet fra finansplatformen Koyfin. De realiserede tal kan afvige væsentligt fra disse forventninger.
Omsætning i mia. $
EBIT i mio. $
Nettooverskud per aktie i $
Sidst opdateret 5. september 2025
Da vi ikke kender læserens økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont, skal disse oplysninger ikke opfattes som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i virksomheden.
- Transparent investeringsfond
Læs mere om Confluent
Herunder kan du læse vores nyheder og dækning af Confluent aktien.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Modtag vores gratis analyser og få et bedre indblik i verdens mest innovative vækstvirksomheder og hvorfor vi tror, det vil give et godt, langsigtet afkast at investere i dem.