Jackson Hole tale sendte vækstaktier i vejret

Federal Reserve chef Jerome Powell talte fredag eftermiddag dansk tid på Jackson Hole-konferencen. Det udløste et markant rally på aktiemarkedet – og især i kategorien for vækstaktier. I talen antydede Jerome Powell, at en opbremsning i arbejdsmarkedet i USA vil berettige, at renten fremadrettet sænkes. Udtalelsen blev af investorer tolket som et signal om, at centralbanken vil sænke renten på næste møde, som er planlagt til 16. og 17. september.

Markedet reagerede ved at sende aktiekurserne op samt renter og den amerikanske dollar ned. Omregnet til danske kroner steg det teknologitunge Nasdaq Composite-indeks med 0,90%, mens indre værdi i fonden Horizon3 Innovation kl n steg med 1,54%. Blandt højdespringerne i fondens portefølje var Upstart Holdings (NASDAQ:UPST), SoFi (NASDAQ:SOFI) og Global-e (NASDAQ:GLBE), som i fredagens handel steg med henholdsvis 8,39%, 7,24% og 5,12%.

Det er dog værd at hæfte sig ved, at Jerome Powell stadig ser en risiko for, at stigende importtold til USA vil føre til stigende inflation. Af samme grund holder han døren åben for yderligere pengepolitiske stramninger, hvis centralbranken vurderer det nødvendigt.

I Horizon3 er vi neutrale i spørgsmålet om, hvorvidt den amerikanske centralbank sænker renten til september, da vores strategi ikke er baseret på kortsigtede spekulationer. Vores strategi og investeringsprincipper handler i stedet om at positionere fonden langsigtet mod innovative og markedsledende vækstvirksomheder med strukturel medvind, voksende frit cash flow, solide finansielle balancer og ledelser, der også selv har hånden på kogepladen i form af et aktivt medejerskab.

Vores fokus er først og fremmest på virksomhederne og ikke på makro. I afsnittene herunder er derfor samlet de vigtigste nyheder om fondens virksomheder fra indeværende uge.

De givne oplysninger i dette ugebrev er alene ment som en generel service og orientering til fondens medinvestorer. De skal ikke ses som en anbefaling om at købe eller sælge aktier i de omtalte virksomheder. Læs eventuelt mere om vores disclaimer her.

Palo Alto Networks øger indtjeningen 27%

Ugens eneste regnskab kom for vores vedkommende fra Palo Alto Networks (NASDAQ:PANW). Med en årlig omsætning på $9,22 mia. er Palo Alto Networks den største rene cybersecurity-virksomhed i verden.

Kvartalsregnskabet, som var det sidste i deres regnskabsår, viste en omsætningsvækst på 16% til $2,54 mia. Det var en anelse over analytikernes konsensusestimat på $2,50 mia. Nettoindtjeningen steg 27% til $0,95 per aktie. Det var samtidig 7% over konsensus. Det frie cash flow for fjerde kvartal var $560 mio. svarende til 22% af omsætningen.

Kigger vi på endnu ikke fakturerede kontraktforpligtelser, så er den post på tolv måneder øget 24% til $15,8 mia. Det er et nøgletal, vi holder tæt øje med, da det er en indikator for den fremtidige vækst om omsætning. Glædeligt er det også at se, at Next Gen Security forretningens årlige tilbagevendende omsætning er vokset 32% det seneste år og udgør nu $5,58 mia.

Next-Gen Security inkluderer nye produkter, der er designet til at beskytte det moderne hybride, cloud- og AI-drevne IT-miljø. Det er modstykket til deres “legacy” forretning med eksempelvis traditionelle hardwarebaserede firewalls. I figur 1 herunder er vist, hvordan omsætningen i Next-Gen Security forretningen har udviklet sig de seneste seks regnskabsår.

Figur 1 - Årligt tilbagevende omsætning i Next-Gen Security forretningen

Investorerne tog godt imod det bedre end forventede kvartalsregnskab fra Palo Alto Networks, hvis aktiekurs i indeværende uge steg næsten 5%. De sidste tolv måneder er aktien ikke steget mere end 6,38% trods det, at de i samtlige frem kvartalsregnskaber siden da har leveret bedre omsætnings- og indtjeningstal end forventet af analytikerne.

Palo Alto Networks er en tier 2 position, som fylder cirka 2,5% af fondens formue.

Crowdstrike tilføjes til AI-vinderliste

Det amerikanske analysehus Wedbush Securities offentliggjorde i denne uge en opdatering af deres liste med det, de mener er 30 AI-vindervirksomheder. Listen er en samling af de virksomheder, som Wedbush Securities vurderer er bedst positioneret til at drage fordel af den igangværende AI-revolution. Blandt de nye på listen er cybersecurity virksomheden CrowdStrike (NASDAQ:CRWD), der med sine AI-drevne løsninger nu ses som en central aktør i udrulningen af fremtidens digitale infrastruktur.

Også Palo Alto Networks, som er nævnt i afsnittet ovenfor, er blandt de 30 virksomheder på listen fra Wedbush Securities.

At Crowdstrike er blevet tilføjet listen kan ses som et kvalitetsstempel og et signal om, at deres investeringer i AI-baserede værktøjer opfattes som en effektiv og strategisk differentiering i markedet. Og det understøtter hypotesen om, at CrowdStrike ikke blot er en klassisk spiller inden for IT-sikkerhed, men en virksomhed, der har potentialet til at blive en del af AI-økosystemets rygrad.

Listen er lavet af Dan Ives, som er en af Wall Street’s mest profilerede tech-analytikere og Global Head of Technology Research hos Wedbush Securities. Han har i mere end 20 år dækket cybersikkerhed og er ofte citeret i internationale finansmedier, når det gælder strukturelle trends i teknologisektoren.

Crowdstrike-aktien udgør på grund af den forholdsvis høje prissætning kun 2,6% i fondens portefølje. Onsdag i næste uge kommer de med regnskab for andet kvartal. Læner vi os op af analytikernes konsensusestimater, kan vi forvente en omsætning på $1,15 mia. og et driftsresultat på $231 mio.

Nvidia chips angiveligt på produktionspause

I denne uge kom der historier frem om, at verdens mest værdifulde virksomhed Nvidia (NASDAQ:NVDA) har bedt flere leverandører om at sætte produktionen af H20-chippen på pause. H20 er en AI-chip, som Nvidia udviklede særligt til det kinesiske marked – men med lavere specifikationer end deres mest avancerede chips.

Årsagen til produktionsstoppet er angiveligt, at de kinesiske myndigheder har opfordret landets techvirksomheder til at undgå H20-chippen grundet bekymringer om datasikkerhed og mulige “bagdøre”. Nvidia har afvist disse anklager og fastholder, at chippen kun er udviklet til kommercielt brug – og ikke til kritisk infrastruktur.

Aktiemarkedet har reageret forholdsvist roligt på nyheden. Og som vi ser det, er det med god grund. Nvidia CEO Jensen Huang har på tidligere earnings calls nemlig allerede været tydeligt omkring, at deres finansielle guidance ikke inkluderer salg til Kina. Dermed forventes denne udvikling ikke at påvirke det kvartalsregnskab, som Nvidia offentliggør tirsdag i næste uge.

Nvidia har fuldt fokus på at levere deres mest avancerede chips til de store hyperscalere som Microsoft, Amazon, Alphabet og Meta, som står for langt størstedelen af selskabets vækst. Her er efterspørgslen stadig så stor, at skalering af produktionskapaciteten er en større udfordring end efterspørgslen.

Vi deltager naturligvis i næste uges earnings call, hvor konsensusforventningerne er en omsætning på $46 mia. og et driftsoverskud på $29,13 mia. Det vil i så fald være henholdsvis 53% og 46% højere end i samme resultat sidste år.

Højere kursmål for fire af fondens aktier

Ugen bød også på hævede kursmål for fire af de 30 aktier, som lige nu indgår i fondens aktieportefølje. I tabel 1 herunder har vi vist, hvem de fire virksomheder er, hvem der har hævet kursmålet og til hvad. Vi har også vist analytikernes gennemsnitlige kursmål og fredagens lukkekurs.

Tabel 1 - Fire hævede kursmål
Virksomhed
Analysehus
Nyt kursmål
Konsensusmål
Nuværende kurs
Coupang
Morgan Stanley
$35
$34,18
$28,75
Nu Holdings
Citigroup
$18
$15,97
$13,94
Spotify
Oppenheimer
$825
$739,98
$692,99
Upstart Holdings
JP Morgan
$93
$80,85
$68,85

Det hævede kursmål for Coupang (NYSE:CPNG) begrundes med bedre forventede fremtidige indtjeningsmarginer i Taiwan, som er et vigtigt vækstmarked. Derudover tæller det også positivt i vurderingen fra Morgan Stanley, at Coupang aktien er mindre volatil end mange andre vækstaktier.

Citigroup har ændret deres salgsanbefaling til køb og fordoblet kursmålet for Nu Holdings (NYSE:NU) fra $9 til $18. Forklaringen er bedre indtjeningsmomentum, høj vækst i Mexico og øget salg til eksisterende kunder i et makromiljø, som de kalder for udfordrende.

Det hævede kursmål for Spotify (NYSE:SPOT) begrunder Oppenheimer med, at Spotify har gennemført en succesfuld prisstigning på de europæiske markeder i Tyskland, Østrig og Schweiz. Stigningerne er på mellem 8% og 22% og vil alt andet lige øge Spotifys indtjeningsmarginer i og med, at de tre markeder udgør cirka 25% af virksomhedens samlede antal premium-brugere.

Det hævede kursmål fra JP Morgan til Upstart Holdings (NASDAQ:UPST) kommer i forlængelse af et stærkt kvartalsregnskab, som viste højere end forventet vækst og indtjening samtidig med, at ledelsen hævede guidance for hele 2025. Derudover ser JP Morgan forbedrede makrovilkår for Upstart Holdings i takt med, at de ser en øget sandsynlighed for amerikanske rentenedsættelser.

Da vi ikke kender læsernes økonomi, risikoprofil eller investeringshorisont skal de hævede kursmål ikke opfattes som en anbefaling om hverken at købe eller sælge aktier i de nævnte virksomheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev og modtag løbende nyt om fonden samt analyser og perspektiver på verdens mest innovative vækstvirksomheder direkte i din indbakke.

Nyheder fra virksomhederne

Læs seneste nyheder hvor vi dækker regnskaberne og de vigtigste annonceringer fra vores investeringsunivers.

iStock-2035571068.jpeg

Gode regnskaber validerer stærkt AI økosystem

Horizon3 fastholder topplacering blandt danske vækstfonde

Horizon3 fastholder topplacering blandt danske vækstfonde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret på fonden og vores investeringsunivers. Du kan til enhver tid framelde dig igen.

Vi værner om dine data i vores privatlivspolitik.

Eyebrow Label

Bliv erhvervspartner

Gør en forskel for unge mænd på kanten – og styrk samtidig jeres brand og medarbejderengagement.

Udfold jeres CSR- eller DEIB-strategi i et værdiskabende samarbejde med Mind Your Own Business Erhverv. Vi står for hele forløbet og matcher jer med de rigtige unge, så I kan skabe lokal impact uden at skulle starte fra bunden.

Det er nemt at gå til – og svært ikke at gå op i.

Nyheder

Seneste indlæg

Autem ducimus ipsum dolorum quas est consequatur molestias molestias iste ipsum dolor rerum nihil rerum quasi dolore nam.